(40)

Min rejse til rummet

lydbog & e-bog


Andreas Mogensen skrev danmarkshistorie, da han 2. september 2015 blev sendt i rummet som første dansker nogensinde. I Min rejse til rummet fortæller Andreas om sin kamp for at blive astronaut, hvordan drømmen spirede som barn, og om hvordan han som ung og voksen konstant rettede uddannelse og jobs mod ét mål: at blive astronaut.

Vi hører om de krævende test, som Andreas Mogensen og fem andre bestod blandt 10.000 ansøgere hos Den Europæiske Rumorganisation. Og han fortæller om den ekstreme astronauttræning, der bl.a. foregår dybt nede i mørke grotter i Italien, på havets bund i USA, i høje luftlag og i endeløse simuleringer i rumkapsler i Stjernebyen i Rusland. Ikke mindst beretter Andreas Mogensen detaljeret om sin mission i rummet, om den højspændte raketafsendelse fra jorden, om at suse i en rumkapsel med 28.000 km i timen, om tilkoblingen til Den Internationale Rumstation og den nervepirrende tur tilbage til Jorden. Og så fortæller han om livet på rumstationen: om den vigtige forskning og de mange forsøg og om de komiske og udfordrende oplevelser ved at være vægtløs; at svæve gennem modulerne, spise, børste tænder, sove – ja, selv toiletbesøg – der kan drille, når intet er ”op” eller ”ned”.

Andreas Mogensen tager i denne bog læseren med på en betagende rejse og ser frem mod nye missioner. En inspirerende fortælling om at nå sine mål og have hele verden – ja universet – som sin arbejdsplads.



4.4

40 vurderinger

Kirsten

16.1.2024

Vildt spændende at lytte til det store arbejde der ligger i at skulle sendes ud i rummet. Man skal da vist være lavet af et specielt stof for at kunne klare alle de test og udfordringer. Stor respekt 👍

Superfar

24.7.2022

Interessant at komme tættere på det enorme arbejde, der ligger bag Andreas Mogensens ophold på den int. rumstation i 2015. Fint fortalt i god kombi af Andreas’ egne oplevelser og rumfart generelt.

Hans

22.5.2022

Rigtig fin bog. Ville ønske den var lidt længere