(36)

Karolines kærlighed

lydbog & e-bog


I 2013 arbejder Karoline Blicher som assisterende forsvarsattaché ved den danske ambassade i Moskva. Hun er datter af Henrik Blicher, stifteren af det fremadstormende danske højrefløjsparti Demokratisk Alliance, og spås en fremtrædende rolle i partiet efter næste valg. I Moskva møder hun den charmerende Mikhail Petrov, som fører hende ind i de inderste cirkler i Kreml og giver hende et tilbud, der er svært at afslå: Han kan gøre hende til statsminister i Danmark.

KAROLINES KÆRLIGHED af forfatteren Kim Leine er første bind i en trilogi af spændingsromaner om den danske politiker Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik. En historie om magtbegær, mørke familiehemmeligheder, kærlighed og farlige russiske forbindelser.

Weekendavisen:

Det hele er durkdrevent tænkt, håndværksprofessionelt udført og elementært spændende, både politisk, kriminalistisk og spionistisk.

Jyllands-posten:

Imponerende politisk spændingsroman (…) En meget velskrevet og velkomponeret og ikke mindst særdeles foruroligende, aktuel politisk spændingsroman. Den placerer sig fornemt i genrens førerfelt.



3.9

36 vurderinger

Gry

12.8.2022

Kim Leines vidunderlige fortæller univers gør det igen... Denne gang med meget relevant nutidige referencer, som gør at man bliver fanget...og ikke kan ligge bogen fra sig. Vanvittig god bog!

Ulrik

24.7.2022

Spændende bog som blander fiktion med uhyggeligt virkelighedsnær historie om Rusland, troldehære, spioner og internationale forbindelser. Glæder mig til næste bind i serien.

Catthrin

15.6.2022

Så fantastisk bog.🏹🏹🏹🏹🏹🏹 Håber på en i samme stil… Fantastisk oplæser.👏