(18)

I morgen stopper jeg

lydbog & e-bog


I sytten år levede Anja Fonseca et dobbeltliv.

Hun var den sjove elev i skolen, den festglade student. På universitetet

var hun den ambitiøse studerende og siden 2006 har hun været kendt som

den veloplagte, smilende vejrvært på DR's kanaler.

Men siden teenageårene bar Anja Fonseca på en smertefuld hemmelighed.

Hun led af bulimi, en sygdom som kom helt ud af kontrol og dominerede

alt i hendes liv. Hverken kollegerne i DR, vennerne, familien eller

kæresterne vidste, at hun flere gange hver dag var nødt til at spise

meget store mængder for at undslippe et indre kaos af tanker og

følelser.

I MORGEN STOPPER JEG er Anja Fonsecas ærlige beretning om sin

besættelse, ensomhed og angst. Den fører læseren tilbage til

barndomshjemmet, ungdommen, arbejdslivet i DR og frem til i dag hvor hun

- forhåbentlig - endelig er kommet fri af sin spiseforstyrrelse.

Bogen er skrevet i tæt samarbejde med Anja Fonsecas tidligere kæreste,

romanforfatteren Morten Brask.

Morten Brask (f. 1970) er forfatter til otte bøger, senest romanerne

HAVET I THERESIENSTADT, WILLIAM SIDIS' PERFEKTE LIV og EN PIGE OG EN DRENG. Hans bøger er oversat til fransk, græsk, italiensk, norsk og

svensk. Vinder af Edoardo Kihlgren prize for European literature 2014,

og nomineret til Prix du roman Fnac 2011, Prix Chapitre du roman

européen 2011 og Premio Letteraria 2014. Tildeltes i 2011 Statens

Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

Anja Fonseca (f. 1977) er cand.scient. i geologi, uddannet ved

Københavns Universitet 2005. Hun har siden 2006 været ansat som vejrvært

i DR.


Fortæller: Louise Davidsen
Varighed:

4.4

18 vurderinger

Jeanette

12.6.2022

Rigtig god bog. Og forfærdelig som Anja har haft det.

Cecilie

15.8.2021

Ærlig og vigtig! God fortællerstemme