Dette er den sande - og barske - historie om forfatterens mormor, Emilie, der blev født i år 1900. Hun voksede op på landet i små kår i tiden før Den Første Verdenskrig og blev som ganske ung gift med proprietærsønnen Carl. Emilie blev mor første gang som 16-årig, og hun måtte derefter finde sin plads i ægteskabet med den temperamentsfulde Carl. Dette er historien om begær, vold, smerte og dyb sorg, men også om intens kærlighed.