Sproget, der beskriver situationer, øjeblikke, personer, følelse, fortiden, fremtiden, hverdagen, nuet - er så rigt - så rammende, så varieret smukt at det ofte varmer langt ind i sjælen, TAK,

Oplæseren, al ære og respekt, er et eklatant fejlskud i denne sammenhæng.

Så er den gal igen.. Det er en fantastisk god forfatter og historie og lyrik er top! Jeg er ikke en god læser, men her er en bog, som jeg absolut må læse. Ikke mindst på baggrund af at oplæseren er helt forkert til opgaven, hvor hyggelig og dygtig han ellers lyder, men forfatteren beskriver frygten for at blive affældig og gammel, - ikke allerede at være det, som det ellers kommer til at lyde, med den rare morfar stemme, som oplæseren har. Udtrykket bliver derfor mere tragisk end selvironisk og det stemmer dårligt med min tolkning af forfatterens tone i teksten.