Hvad gør man, når man føler, at ens blotte tilstedeværelse hærger Jorden? Maja Elverkilde tog konsekvensen, lod byen og det moderne samfunds normer bag sig og bor i de øde svenske skove, hvor hun gør sig umage med at sætte så få spor som muligt. I romanen 'Når vi rejser til Mars' undersøger hun konsekvenserne af at vende ryggen til det etablerede samfunds normer.

Romanens hovedperson, Laura, bor alene med sin datter, Bea, i Skåne. De skulle være tættere på naturen, de skulle være friere nu, men ingenting er, som hun havde tænkt. Og Bea har det slet ikke godt. Laura beslutter at skrive en stor artikelserie til et seriøst tidsskrift, hun har en teori om at hele menneskeheden lider af en tilknytningsforstyrrelse til selve planeten, vi bor på. De penge, hun tjener på artiklerne, skal bruges til at flytte til Värmland, for dér findes den vilde natur, som de mangler. Når bare de flytter bliver alting godt.