(796)

Kære Zoe Ukhona

lydbog & e-bog


Da Pelle Hvenegaard en sommeraften på en blind date, der er tæt på at blive aflyst, møder Caroline, ved han det med det samme: Hun skal være mor til hans børn.

Det første møde udvikler sig til en stormende forelskelse, hvor det hurtigt står klart, at de to gerne vil skabe en familie sammen. Og det er ikke fordi, de ikke prøver …

KÆRE ZOE UKHONA er Pelle Hvenegaards ærlige, komiske, sørgelige og hjertevarme fortælling om de seks år i fertilitets- og adoptionshelvede, som Pelle og hans kone måtte igennem, før de kunne åbne døren til lejligheden på Christianshavn med lille Zoe Ukhona på armen.

Det er en fortælling om partnerskab og om at tackle livet, når det ikke går den vej, man havde planlagt. Og så er det en fortælling om, hvor lykken og meningen med livet ligger, når man har oplevet og opnået det meste – og om den store glæde det er, når man endelig kan omfavne den ved at blive forælder.

Pelle Hvenegaard blev verdensberømt som dreng i rollen som navnefællen Pelle Erobreren i Bille Augusts oscarvindende film. Han er uddannet journalist og har arbejdet i TV-branchen hele sit voksne liv. Er lige nu på barsel, som han dokumenterer på instagramsiden @pellehvenegaard, en side der har fået over 60.000 faste fans på bare ti måneder.


Fortæller: Pelle Hvenegaard
Varighed:

4.8

796 vurderinger

Anonym

15.9.2022

Er du i gang med IVF behandling, eller har du været? Eller kender du nogen der har været? Ja så rammer denne bog "spot on". Den er rørende, og tit så sidder man med en klump i halsen da man kan, hvis man har været igennem det selv, sætte sig ind i hvad de har måtte have af bekymringer og glæde. Smukt skrevet.

Anonym

16.8.2022

Bare rørt, Tak for at dele jeres liv med os. Følelsen af jeres lykke er vild. Følelser for ens børn er ubeskrivelige, og der bliver virkelig brug for at tørre øjnene mange gange. Specielt når Pelle beskriver de følelser som man selv havde svært ved at sætte ord på da man fik sine egne børn. Der findes ikke bedre bog end denne.

Birgitte

14.8.2022

Som adopteret er det en bog, der går ekstra meget lige i hjertet. Den er fantastisk❤️