(87)

Hjem til fodbold: Min rejse ind i Storbritanniens fodboldsjæl

lydbog & e-bog


Det her er fortællingen om det tidligere imperium, der engang ville eje hele verden, men nu ikke engang vil være med i det europæiske fællesskab, og om den rolle fodbold spiller for dets indbyggere.

Men det er også beretningen om, hvad Storbritannien som fodboldnation har givet mig i løbet af min ungdom og voksenliv: en selvrespekt, en styrke og et perspektiv, som jeg i lang tid ikke ejede herhjemme, og, i de senere år, overskud og luft til at være den ægtemand og familiefar, som jeg ønsker at være.

I denne bog beskriver og forklarer jeg min egen afhængighed af britisk bold & bryg. Jeg ved, at mange andre danske mænd også har brug for jævnlige, eskapistiske udflugter til regnvåde, engelske stadioner i skyggen af forhutlede industribyers rygende skorstene.

En af dem er min bedste ven, som jeg forsøger at ‘medicinere’ med rejser til Storbritannien. Han er en af de lads, som du kan møde i denne bog. Og hvis du, som jeg gør, foretrækker London, Manchester eller Liverpool frem for Amsterdam, Rom eller Barcelona, vil du helt sikkert også møde dig selv.

- Thomas Gravgaard


Fortæller: Thomas Gravgaard
Varighed:

4.2

87 vurderinger

Jakob

30.7.2022

Jeg syntes den var rigtig god, indtil den fra ca. midten og frem begynder at blive ret bøvet og dum, hvilket desværre står klarere end Thomas’ ellers fremragende fortællinger om sit forhold til engelsk og skotsk fodbold.

Lucas

30.7.2022

Fantastisk, man bliver virkelig tørstig af alle de “pints” som der bliver talt om.

Jens

4.6.2021

Ville ønske jeg var Thomas bedste ven 🙂 en fantastisk medrivende og vellæst bog.