(50)

En ualmindelig og kortfattet Danmarkshistorie

lydbog


Tag med på en tour de force gennem 15.000 års danmarkshistorie – fra dengang isen smeltede til for nylig.

Veloplagt og uden filter giver historiker Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling – uden at gå af vejen for en god myte eller saftig sladder fra svundne tider. Ambitionen er at levere sjov, underholdende og oplysende danmarkshistorie uden fodnoter og lange videnskabelige udredninger, en bog, som gerne må både ophidse, provokere og begejstre undervejs.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2017

Asser Amdisen (f. 1972) er cand.mag. i historie med speciale i 1700-tallets idéhistorie. Han har arbejdet på en lang række museer, været i bestyrelsen for Organisationen af Danske Museer og sidder i bestyrelsen for Brandbjerg Højskole. Han har været højskoleforstander i Ryslinge og har holdt talrige foredrag om historiske emner rundt om i landet. Siden 2012 har han været direktør for stiftelsen bag skoleskibet Georg Stage.


Fortæller: Paul Becker
Varighed:

4.2

50 vurderinger

Lina

10.7.2023

Sjov og spændende bog. Lidt flere meninger fra forfatterens side, end jeg havde forventet, men jeg synes, at de var godt begrundede og relevante, så det var egenligt også meget godt tillæg til historierne, selv de få gange, hvor jeg ikke var 100% enig. Jeg kunne også godt lide oplæseren, som var rolig men stadig med humor. Hyggelig og lærerig, specielt for en som mig, der ikke fulgte meget med i historie, fordi det ikke fangede mig synderligt meget. Denne blev fortalt, så jeg havde lyst til at høre mere.

charlotte

16.9.2021

Glimrende fortælling af danmarkshistoriens store begivenheder. Bogen er underholdende og sætter gang i tanker og sætter perspektiv på nutiden og fortidens forestillinger om hændelser og personer fra historien.

Emilie

24.5.2021

En dejlig udlægning og fortælling af Danmarks historie, som fortælles med et glimt i øjet. Humoristisk, underholdende og oplysende